Få din helt egen webshop på DK shoppen

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg oprette min shop her?

DK Shoppen fungerer som en fælles markedplads, med sælgere af forskellige produkter. DK Shoppen er derfor til dig, der ønsker at sælge dine produkter eller ydelser online, men med en begrænset udgift. Omkostningerne på oprettelse af egen Webshop, Hosting og vedligeholdelse af denne samt udgifter til indløsningsaftaler, overstiger ofte indtægten på ens online salg. Endvidere er der en mulig synergi-effekt, da kunder der besøger en anden sælger på DK Shoppen, har mulighed for at se dine produkter og derved et muligt salg.

Hvad koster det?

Det koster ikke noget at registrere sig som sælger. Efter registrering og hvis man ønsker at sælge varer på DK Shoppen, vælger man den løsning der passer bedst. Vi tilbyder pakker fra 99,- ekskl. moms pr. måned, og kan endvidere tilpasse specielle ønsker.

Skal I have provision af salget?

På nuværende tidspunkt, tilbyder vi løsninger hvor du får udbetalt det fulde beløb af salget. Det betyder, at køber kunden en vare til 200,- og betaler 39,- i fragt, modtager du 239,- Du vil dog efterfølgende modtage en månedlig faktura, med transaktionsgebyr på 1-3% pr. ordre. Dette transaktionsgebyr dækker de faktiske omkostninger, udfra kundens valgte betalingsmetode. Du har derfor kun udgifter på den valgte pakkeløsning, og ingen provisionsudgifter til os.

Hvor hurtigt får jeg mine penge?

Da kunderne som udgangspunkt har 14 dages fortrydelsesret, udbetaler vi beløbet kort efter fortrydelsesretten er udløbet og vi har modtaget indbetalingen fra kort-udbyderne. Tidspunkt for udbetaling, er derfor i henhold til den fortrydelsesret du tilbyder. Efter opstart og ved jævnligt salg, kan vi evt. tilbyde hurtigere udbetaling.

Hvordan betaler man?

Efter registrering, vælger du den pakke der passer bedst i forhold til det antal varer som du vil sælge. Her betaler du med en af vores betalingsmuligheder, men du vil efterfølgende, inden udløb af din betalte periode, modtage faktura til indbetaling for kommende periode. Vi trækker IKKE beløbet automatisk. Ønsker du ikke at fortsætte, kontakter du os, og vi deaktiverer din Webshop efter udløb af den indbetalte periode.

Hvilke betalingsmuligheder tilbyder I kunderne?

Vi tilbyder at kunderne kan betale med kreditkort (Dankort/Visa/Mastercard), MobilePay, ViaBill samt direkte bankoverførsel.

Hvad med fragt?

Vi ønsker at gøre det nemt for kunderne, at vælge hvilken fragttype de ønsker for levering af deres produkter. Derfor har vi integreret en GLS løsning, hvor de via deres postnummer selv kan vælge hvilken GLS Pakkeshop de ønsker levering til. Når du har solgt et produkt og skal sende det til kunden, skal du derfor sende med GLS. Har du ikke egen aftale, kan vi anbefale at oprette dig som bruger på Shipmondo (tidligere Pakkelabels) Det er gratis og du betaler kun for fragten.

I takt med at der kommer flere sælgere på DK Shoppen, og behovene er forskellige, er det muligt der kommer ændringer til denne løsning.

Kan jeg opgradere min løsning?

Ja, i takt med at din forretning udvikler sig og du måske har brug for at sælge flere produkter, kan vi tilpasse løsningen. Du kontakter os, hvor vi sammen finder den løsning der passer dig bedst. Det samme gælder, hvis du ønsker at sælge færre produkter.

Indkøbskurv

close